Send sidePrint

Rådgivning om støttemuligheder


Har du en ide til et udviklingsprojekt i din virksomhed, som du gerne vil høre, om der kunne være EU-støtte til? Så er det en god ide at kontakte Central Denmark. Vi kan vurdere potentialet for EU-tilskud og hjælpe dig med at gøre projektet europæisk.
For at EU kan give tilskud til en virksomhed, skal man vise, hvordan udviklingsprojektet driver EU videre på virksomhedens område. Der er derfor tale om større udviklings- eller pilotprojekter med en varighed på 2-3 år med et samlet budget på flere millioner kr., hvoraf op til 50-75% betales af EU. De forskellige støtteprogrammer har nogle minimumskrav til antallet af partnere fra forskellige lande, budgetstørrelse og projektlængde, men konkurrencen om midlerne er stor, og for at have en reel chance for støtte, er det sjældent nok at leve op til minimumskravene, og det er meget vigtigt at argumentere overbevisende for, at EU får noget ud af at støtte projektet.
I nedenstående finder du et link til vores oversigt over de 9 mest relevante støtteprogrammer for virksomheder med angivelse af de vigtigste praktiske oplysninger, samt en kort introduktion til, hvad det vil sige at lede eller indgå i et projekt med støtte fra EU.

  • Central Denmark EU Office
  • Avenue de Tervuren 35
  • B-1040 Bruxelles
  • tel: +32 2 230 87 32
  • fax: +32 2 230 89 52
  • e-mail: info@centraldenmark.eu
Designed by mouseketeers <:3)-