9. august 2010

Joint Technology Initiatives (JTI)

EU’s fælles teknologiinitiativer, Joint Technology Initiatives (JTI), hører under det 7. rammeprogram for forskning og udvikling (FP7), og er et nyt initiativ, som er oprettet med det klare formål at give europæisk industri større indflydelse på EU’s forskningspolitik gennem industridrevne offentlige-private partnerskaber.

Med JTI’erne ønsker man at sætte fokus på udvalgte områder, hvor forskning og innovation er helt essentielt for at bevare og forbedre EU’s konkurrenceevne i de kommende år. JTI’erne støtter store transnationale forskningsprojekter, der sammenbringer offentlige og private aktører, og dermed også viden og kapital. Dette giver de offentlige og private aktører mulighed for at definere klare fælles mål og at samarbejde målrettet for at opnå dem.

Europa-Kommissionen har foreslået at oprette JTI’er inden for de følgende fem forskningsområder:

• Innovative Medicines Initiative (IMI) – Innovativ medicin
• Embedded Computing Systems (ARTEMIS) – indlejrede computersystemer
• Aeronautics and Air Transport (Clean Sky) – flyteknik og luftfart
• Nanoelectronics Technologies 2020 (ENIAC) – nanoelektronik-teknologierne
• Hydrogen and Fuel Cells Initiative (FCH) – brint og brændsselsceller

IMI, ARTEMIS, Clean Sky, ENIAC og FCH er alle godkendt af Ministerrådet og Europa-Parlamentet. ARTEMIS, ENIAC og IMI er allerede i gang med at blive etablerede som selvstændige operationelle organisationer.

Der vil muligvis blive etableret flere JTI’er senere, bl.a. er der konkret forslag om en JTI vedrørende global overvågning for miljø og sikkerhed (Global Monitoring for Enviroment and Security (GMES)), der skal bruge geo-strategisk information til at støtte udformningen af politikker indenfor forvaltning af ressourcer, planlægning eller risikoreduktion såvel som optimering af hverdagslivet.

Innovative Medicines Initiative (IMI)

IMI (initiativet for innovativ medicin) sigter på at støtte udviklingen af ny viden, værktøjer og metoder således at bedre og sikrere former for medicin hurtigere kan blive tilgængelig på markedet. IMI’s strategiske forskningsdagsordem (Strategic Research Agenda (SRA)) har beskrevet følgende fire flaskehalse inden for biomedicinsk forskning og udvikling:

• At forudsige sikkerhed
• At forudsige virkningsgraden
• At bygge bro indenfor vidensledelse
• At bygge bro mellem uddannelse og videreuddannelse

Der vil blive indkaldt forslag under disse emner. Ansøgere skal være grupper, der fx kan bestå af universiteter, små og mellemstore virksomheder (SMV’er), større biofarmaceutiske virksomheder, offentlige myndigheder og patienter. Ansøgergrupperne skal skabe et offentligt-privat samarbejde, en såkaldt Public-Private Collaboration (PPC), som kan foreslå forskningsprojekter og søge IMI-støtte. En PPC skal som minimum bestå af to akademiske institutioner eller SMV’er plus to biofarmaceutiske virksomheder, der er medlemmer af European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations (EFPIA).

Den første indkaldelse blev offentliggjort d. 30. april 2008 og budgettet er på ca. 122 mio. EUR.

Yderligere information om indkaldelser kan findes på Cordis her og på IMI's egen hjemmeside her.

Det samlede budget for perioden 2008-2017 er på 2 mia. EUR, hvoraf EU bidrager med 1 mia. EUR, og den private sektor som minimum bidrager med et tilsvarende beløb.

Yderligere information om IMI her. 

Embedded Computing Systems (ARTEMIS)

ARTEMIS (initiativet for indlejrede computersystemer) vil fokusere på den usynlige teknologi, der i dag findes i næsten alle typer produkter. ARTEMIS vil bidrage med de teknologiske byggesten, som er essentielle for den næste generation af indlejrede systemer, inklusiv designmetoder, hardware og software.

ARTEMIS Joint Undertaking (AJU) vil definere og implementere et 10-årigt forsknings- og udviklingsprogram for indlejrede systemer, som er åbent for alle aktører på forsknings- og udviklingsområdet i EU-landene og tilknyttede lande. Udvalgte projekter vil modtage medfinansiering fra Europa-Kommissionen og de medlemsstater, der har valgt at deltage i AJU. Det drejer sig pt. om: Belgien, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Storbritannien. Det forventes at flere lande vil deltage med tiden.

ARTEMIS har følgende seks underprogrammer:

• Methods and Processes for Safety-relevant Embedded Systems (metoder og processer til sikkerhedsrelaterede indlejrede systemer)
• Person-centric Health Management (person-centreret sundhedsledelse)
• Smart Environments and Scalable Digital Services (intelligente miljøer og skalerbare digitale services)
• Efficient Manufacturing and Logistics (effektiv fremstilling og logistik)
• Computing Environments for Embedded Systems (computersystemer for indlejrede systemer)
• Security, Privacy and Dependability (sikkerhed, privatliv og afhængighed)
• Embedded Technology for Sustainable Urban Life (indlejrede teknologier for et bæredygtigt urbant liv)
• Human-centric Design for Embedded Systems (menneskecentrerede designs for indlejrede systemer) 

Det samlede budget for perioden 2008-2017 er på 2,7 mia. EUR, hvoraf EU bidrager med 0,4 mia. EUR, medlemsstaterne med 0,7 mia. EUR og den private sektor står for 1,6 mia. EUR.

Yderligere information om ARTEMIS her og på programmets hjemmeside. 

Aeronautics and Air Transport (Clean Sky)

Clean Sky (initiativet for flyteknik og luftfart) har til formål at forbedre konkurrencen og miljøvenligheden inden for luftfart. Clean Sky fokuserer på ny og bedre teknologi indenfor følgende tre områder:

Reduktion af brændstofforbrug et (CO₂) og NOx udledning. Herunder:

• Mere effektiv udnyttelse af brændstof samt mindre CO₂-udledning.
• Forbedret aerodynamik. 
• Vægtreduktion hos fly gennem design, last-kontrol og nye materialer.
• ”Mission management” optimering, med henblik på at reducere udledningen af CO₂.
• Optimering af forvaltningen af energi, gennem konceptet om det rent elektriske luftfartøj.
• Reduktion af den opfattede eksterne støj. Herunder
• Reduktion af støj fra motoren.
• Reduktion af den støj som luftstrømmen omkring luftfartøjet genererer.
• Definition af optimal afgangs-, ankomst-, landings- og taxikørsels- profiler og procedurer, der gør det muligt at undgå menneskelig bosættelse i nærheden af lufthavnen.
• Lavvægtsteknologier

En ”økolonomisk” (Økolonomisk – eller ecolonomic – skal forstås som blandingen af økologisk og økonomisk/prismæssigt overkommeligt) livscyklus. At mindske luftfartøjets negative effekt på miljøet gennem hele dets levetid ved at fokusere på følgende fire faser i et flys levetid:

• Design
• Produktion
• Vedligeholdelse og brug
• Tilbagetrækning, genbrug, nedbrydning osv.

Det samlede budget for perioden 2008-2017 er på 1,6 mia. EUR, hvoraf 0,8 mia. EUR kommer fra EU og 0,8 mia. EUR fra den private sektor.

Yderligere information om Clean Sky her.    

Nanoelectronics Technologies 2020 (ENIAC)

ENIAC (initiativet for nanoelektroniske teknologier) sigter mod at støtte konkurrencen i den europæiske industri inden for nanoelektronik. ENIAC ønsker at udvikle kapaciteten i Europa indenfor nanoelektronik gennem skabelsen af et attraktivt miljø for investering indenfor forskning og udvikling samt menneskelig kapital. Der er særligt to teknologiske mål:

• At øge den videre integration og formindskning af apparater baseret på CMOS (kerneteknologien indenfor nanoelektronik).
• At øge antallet og diversiteten af de funktioner som en chip eller en pakke kan tilbyde.

Det samlede budget for perioden 2008-2017 er på 3 mia. EUR, hvoraf EU bidrager med 0,45 mia. EUR, medlemsstaterne bidrager med 0,8 mia. EUR og den private sektor står for de resterende 1,73 mia. EUR.

Yderligere information om ENIAC her.   

Hydrogen and Fuel Cells Initiative (FCH)

FCH (initiativet for brint og brændselsceller) sigter mod at skabe nye brint- og brændselscelleteknologier, der er ’klar til brug’, og som kan markedsføres kommercielt. Målet er at skabe en ny generation af prototyper og demonstrationer til tests og validering indenfor områder som transport og stationær og transportabel anvendelse. FCH fokuserer på følgende fire temaer:

• Europæisk udvikling af brændselsceller, herunder anvendt industriel forskning til at udvikle brændselscellestabler, -komponenter og -systemer, der lever op til kvalitetsmål omkring omkostningsniveau og ydeevne, således at man kan skabe en europæisk industri i verdensklasse indenfor hele anvendelsesfeltet.
• Bæredygtig brintforsyning, herunder anvendt industriel forskning, der accelererer udviklingen af omkostningseffektive, bæredygtige og sikre brintforsyningsteknologier til brintproduktion, -distribution, -opbevaring og -forsyning inklusiv infrastruktur.
• En europæisk demonstration, herunder store demonstrationer af avancerede brintteknologier samt teknologier under udvikling i en reel anvendelsessammenhæng.
• En forberedende markedsramme (på tværs af sektorer), herunder aktiv skabelse af virksomhedsmuligheder og tidlig markedsanvendelse i Europa, samt fjernelsen af ikke-teknologiske barrierer for overgangen til en brintøkonomi.

Det samlede budget for perioden 2008-2017 er på 1 mia. EUR, hvoraf EU bidrager med 0,5 mia. EUR, og den private sektor bidrager med 0,5 mia. EUR.

Yderligere information om FCH her og her. 

Finansiering

Der ydes medfinansiering på 50 % eller mere, og det er tilladt at kombinere med andre former for støtte. Projekter med partnere i tredjelande kan søge støtte, hvis tredjelandet er associeret med FP7. Er det ikke tilfældet, vil det blive vurderet ud fra kvaliteten og vigtigheden af det enkelte projekt.

Yderligere information

Du kan læse mere om JTI’er i Europa-Kommissionens folder her eller på CORDIS her.