5. december 2007
EU's samhørighedspolitik
Baggrund
EUs samhørighedspolitik, som har eksisteret siden 1986, har som mål at mindske skævhederne mellem de forskellige EU-regioners udviklingsniveau for at styrke den økonomiske og sociale samhørighed. Samhørighedspolitikken er således EUs politik for at skabe balanceret og bæredygtig udvikling i alle EUs regioner med henblik på at forbedre livskvaliteten for europæiske borgere.
Samhørighedspolitikken er fra den 1. januar 2007 trådt ind i en ny periode, som varer til og med 2013. I denne periode er der afsat et samlet beløb til samhørighedspolitikken på ca. 310 mia. euro. I den nye programperiode er samhørighedspolitikken søgt forenklet og som et led heri er en række såkaldte fællesskabsinitiativer forsvundet og integreret i de overordnede mål – det drejer sig om fx Urban, Leader og Equal.
Midlerne fra samhørighedspolitikken uddeles (hovedsagligt) via følgende tre fonde
o Regionalfonden (ERFU)
o Socialfonden (ESF)
o Samhørighedsfonden
Det ligger i sagens natur om omfordeling fra rige til fattige, at Danmark kun har begrænset andel i samhørighedspolitikken, idet hovedparten af midlerne tilflyder de nye EU-medlemslande i Central- og Østeuropa.
Programindhold
Samhørighedspolitikken består af følgende tre mål, som samtidig udgør de tre forskellige elementer i programmet:
o Konvergens (tidligere mål 1)
Konvergensmålet lægger beslag på 80,5 pct. af det samlede budget og kan finansiere regionale projekter indenfor fx infrastruktur, miljø, energi, menneskelige ressourcer, F&U, innovation m.v. Konvergensmålsætningen er forbeholdt regioner med et BNP pr. indbygger på under 75 pct. af EU-gennemsnittet og danske regioner kan altså ikke få del i midlerne under denne målsætning.

o Europæisk territorialt samarbejde – Interreg
Interreg-programmet omfatter 2,5 pct. af budgettet og midlerne går til tværnationale og grænseoverskridende tværregionale projekter fx indenfor iværksættere, turisme, kultur, miljø, energi, sundhed og uddannelse. Midlerne under Interreg-programmet uddeles i international konkurrence på grundlag af de foreslåede projekters kvalitet i modsætning til de øvrige programmer under samhørighedspolitikken, hvor midler er øremærket til regioner.
Læs mere om Interreg og de forskellige elementer heri i Central Denmarks artikel om programmet her.

o Regional konkurrenceevne og beskæftigelse (tidligere mål 2 og 3)
Målprogrammet Regional konkurrenceevne og beskæftigelse omfatter 16 pct. af budgettet, og til Danmark er øremærket 492 mio. kr. årligt. Denne øremærkede sum er igen fordelt på regionalt niveau i Danmark, og Region Midtjylland får tildelt 72 mio. kr. af midlerne hvert år.

Støttemidlerne er underlagt den generelle regel, at EU-støtten maksimalt kan udgøre 50 pct. at budgettet, og at den øvrige andel skal tilvejebringes ved egenfinansiering, hvorunder hører også offentlig finansiering.
Projekter skal lave op til de prioriteter, som Danmark har defineret for henholdsvis Regionalfonden og Socialfonden, nemlig:
Regionalfonden – overordnet mål "innovation og viden"
o Innovation, videndeling og videnopbygning
o Etablering og udvikling af nye virksomheder
o Anvendelse af ny teknologi
Yderligere information her.
Socialfonden – overordnet mål "flere og bedre job"
o En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job)
o Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job)
Yderligere information her.
Som national myndighed skal Erhvervs- og Byggestyrelsen godkende alle projekter. Udvælgelse og indstilling af projekter sker imidlertid på regionalt niveau nemlig af de regionale Vækstfora. I Midtjylland har Vækstforum besluttet, at projekter under både Regionalfonden og Socialfonden skal understøtte den strategi for regional udvikling, Vækstforum har besluttet. Samtidig ønsker Vækstforum færre, men større projekter, som har en strategisk effekt. Det vil i praksis sige, at mindre, enkeltstående projekter ikke længere har realistisk mulighed for at opnå støtte under Regional- og Socialfonden. Projekter skal fremover have en betydelig volumen og indgå i en strategisk sammenhæng med udviklingsplanerne for Midtjylland. I praksis vil det sige, at projektudviklingen skal foregå i dialog med Region Midtjylland, som er sekretariat for Vækstforum i Midtjylland.
Udviklingsstrategien for Region Midtjyllands findes her.
Hvis man ønsker at drøfte et konkret projekt skal Region Midtjyllands social- og regionalfondskoordinatorer kontaktes:
o Pia Fabrin – tlf. 87 28 50 73
o Anders Vinding Christensen - tlf. 87 28 50 88
o Anne Gete Villefrance – tlf. 87 28 52 87
General information om EUs samhørighedspolitik kan findes på Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitiks hjemmeside.
Har du spørgsmål om EUs samhørighedspolitik eller ønsker at drøfte mulighederne nærmere, er du altid velkommen til at kontakte Central Denmark EU Office.