Send sidePrint
14. januar 2009
Program til beskyttelse af børn på internettet
 
Europa-Parlamentet og Rådet har kort før jul besluttet at oprette et program, der skal beskytte børn, der bruger internettet og andre kommunikationsinstrumenter.
 
Formål
Programmet er et flerårigt program, der får navnet ”Programmet for et sikrere internet” og det overordnede formål er at fremme en sikrere brug af internettet og andre kommunikationsteknologier, navnlig for børn, samt at bekæmpe ulovligt indhold og skadelig online-adfærd.
 
Aktiviteter
Programmet vil komme til at bestå af følgende aktionslinjer:
 
Oplysning af offentligheden:
Målet for denne aktionslinje er at gøre borgerne, især børn, forældre, omsorgspersoner, lærere og pædagoger, mere
bevidste om de muligheder og risici, der er forbundet med at bruge online-teknologi, og om hvordan man tager vare
på sikkerheden i online-verdenen.
 
Bekæmpelse af ulovligt indhold og skadelig online-adfærd:
Denne aktionslinje har til formål at reducere mængden af ulovligt indhold, der cirkulerer på nettet, og gøre en effektiv
indsats mod skadelig adfærd på nettet. Der vil især blive sat fokus på online-distribution af materiale, der viser
seksuelt misbrug af børn, grooming og cybermobning.
 
Sikrere forhold i online-verdenen:
Formålet med denne aktionslinje er at bringe de berørte parter sammen med henblik på at finde midler til at gøre
online-verdenen sikrere og beskytte børn mod potentielt skadevoldende indhold.
 
Opbygning af en videnbase:
Denne aktionslinje går ud på at opbygge en videnbase, der kan sikre, at eksisterende og nye former for brug af
online-teknologier samt de relevante risici og følger gribes an på en passende måde med henblik på at udforme
passende tiltag for at gøre online-verdenen sikker for alle brugere.
 
Partnere
Programmet bliver åbent for ansøgere fra EU, samt EFTA-landene, tiltrædelseslandene og kandidatlandene, EU’s nabolande og tredjelande (efter individuelle gældende rammeaftaler om disse landes deltagelse i fællesskabsprogrammer).
 
Budget
Budgettet for hele programperioden er på 55 mio. EUR.
 
Yderligere informationer
Programmet løber over 5 år med start d. 1. januar 2009 og afslutning d. 31. december 2013.
 
Denne beslutning vil blive fulgt op af årlige arbejdsprogrammer og indkaldelser.
 
Læs hele beslutningen her.
  • Central Denmark EU Office
  • Avenue de Tervuren 35
  • B-1040 Bruxelles
  • tel: +32 2 230 87 32
  • fax: +32 2 230 89 52
  • e-mail: info@centraldenmark.eu
Designed by mouseketeers <:3)-