Send sidePrint

Central Denmark

Nyhedsbrevet EU-fokus

EU-fokus 11. årgang |nr. 20 Uge 20, 2012

Indhold:

  1. Indblik
  2. Partnersøgninger
  3. Arrangementer
  4. EU-programmer
  5. Andet

Partnersøgninger

Grønne fingre i byggesektoren

EU vil understøtte at virksomheder samarbejder med uddannelsesinstitutioner om, hvilke færdigheder, der er brug for inden for specifikke sektorer. Brighton (UK) søger partnere til at samarbejde om dette inden for bæredygtig konstruktion med EU-støtte fra de ”Sector Skills Alliances”.

Få erfaring med projektdeltagelse i EU

Den svenske kommune Borlänge søger partnere til et projekt, som fokuserer på, hvordan man starter og administrerer internationale projekter. Projektet søger støtte via programmet Europa for Borgerne.

Gode erfaringer skal deles på nettet

Det skal blive nemmere at dele sine erfaringer med andre. Det forsøger ANCI Umbria (Italien) at gøre noget ved. De ønsker at skabe en europæisk database, hvor man kan udveksle best practices inden for civil beskyttelse og marineforurening, og søger derfor partnere til et projekt under EU-programmet, Civil Protection Financial Instrument.

Bliv vært for svensk studietur om fastholdelse af socialarbejdere

Jönköping Län søger inspiration i Danmark til bedre uddannelse og fastholdelse af socialarbejdere i stillinger, hvor de rådgiver unge. I første omgang vil de gerne lave en studietur til Danmark, og søger derfor efter en kommune, der vil være vært for sådan et besøg.

Hvordan skaber- og vedligeholder man et tilpasningsdygtigt offentligt rum?

Bydelen Nieuw-West i Amsterdam søger partnere til et projekt under Life+ 2012, der har til formål at udvikle metoder til at implementere klimatilpasning i europæiske forstadsområder.

Indkaldelser

Alle EU-programmer

Oversigt over alle EU-programmerne og deres ansøgningsfrister

Vær med til at formidle EU’s gode resultater regionalt

Europa-Kommissionen har offentliggjort 4 nye indkaldelser til projektforslag under ESPON 2013-programmet, som fokuserer på at fremme integrationen mellem de europæiske regioner. Én indkaldelse ligger under prioritet 2: Målrettede analyser, mens tre indkaldelser ligger under prioritet 3: Forskningsplatforme og -redskaber.

Bæredygtig innovation skal hjælpes på markedet

Europa-Kommissionen indkalder nu projektforslag, der skal forbedre europæiske virksomheders konkurrenceevne på en miljø- og klimavenlig måde. Indkaldelsen sker under Økoinnovations-aktionen i CIP EIP-programmet.

Mindre fødevareproducenter kan forbedre sine afsætningsmuligheder

Nu får mindre fødevareproducenter mulighed for at forbedre sine afsætnings-, produktions- og produktudviklingskompetencer. Det kan ske via netværksdannelse, som støttes via Netværksordningen under Landdistriktsprogrammet.

Netværk mellem unge i EU skal bekæmpe ungdomsarbejdsløshed

Generationen af arbejdsløse unge skal blive bedre til at tænke på hele Europa, når der søges om arbejde. Kommissionen indkalder netop nu forslag til projekter, der skal støtte mobiliteten af ungdomsarbejdere i Europa.

Flere virksomheder skal tage ansvar for samfundet

CSR-strategier er virksomhedernes måde på at tage ansvar overfor det samfund, vi lever i. Sådan formulerer Kommissionen det, og indkalder derfor projektforslag, der skal styrke implementeringen af CSR-strategier (Corporate Social Responsibility) i europæiske virksomheder.

Arrangementer

Alle kommende arrangementer

Oversigt over alle kommende arrangementer

Informationsmøder om EU-støtte til nanoteknologi

Hvis du gerne blive klogere på, hvordan du øger chancen for at få tildelt støtte til dit FP7-projekt indenfor nanoteknologi, så deltag i et af sommerens informationsmøder om finansieringsmuligheder i FP7.

Østersøstrategien skal gøres smart i København

Det danske formandskab er, i samarbejde med Region Hovedstaden, Sjællands EU-kontor og Region Skåne, vært for østersøregionernes årlige EU-strategimøde i København den 17.-19. juni 2012.

Store europæiske finansieringsmuligheder – har du råd til at lade være?

Eksportrådet og Danmarks Faste Repræsentation ved den Europæiske Union afholder i fællesskab konference om danske virksomheders muligheder for at få støtte fra EU’s Investeringsbank (EIB).

Andet

DAcoB: eHealth i den europæiske sundhedssektor

Tirsdag den 15. maj 2012 afholdt Central Denmark EU Office sammen med de andre danske regionskontorer i Bruxelles, og det danske EU-formandskab den anden af tre fælles konferencer, de såkaldte Presidency Dialogues. Denne konference fokuserede på eHealth og aktiv aldring. Konferencen blev afholdt på Den Danske EU-repræsentation.

Norddjurs Kommune forpligter sig til at være grønnere

Norddjurs Kommunes borgmester, Jan Petersen, og formand for Teknik- og Miljøudvalget, Jens Meilvang, underskrev på vegne af kommunen EU’s borgmesterpagt den 10. maj i Bruxelles. Dermed er Norddjurs en af flere midtjyske kommuner, som frivilligt vil sænke sit CO2-forbrug med minimum 20 % inden 2020.

  • Central Denmark EU Office
  • Avenue de Tervuren 35
  • B-1040 Bruxelles
  • tel: +32 2 230 87 32
  • fax: +32 2 230 89 52
  • e-mail: info@centraldenmark.eu
Designed by mouseketeers <:3)-