Send sidePrint
3. maj 2011

Europæisk strategi skal frigøre de kulturelle og kreative industriers potentiale

De kulturelle og kreative industrier i Europa omsætter for ca. 600 mia. EUR årligt. Det svarer til 2,6% af EU’s samlede BNP, men sektoren har yderligere udviklingspotentiale som endnu ikke er udnyttet. Europa-Parlamentets kultur- og uddannelsesudvalg har derfor vedtaget betænkningen ”Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale”. Betænkningens konklusion er, at de kulturelle industrier er essentielle for økonomisk fremgang i EU, men at industrierne ikke har ressourcerne til at frigøre deres fulde potentiale. Derfor er det nødvendigt med en europæisk strategi, som sigter mod at udnytte denne sektors potentiale fuldt ud.

Den europæiske strategi skal tage højde for, at de kulturelle og kreative industrier har to funktioner: De bidrager til samfundets økonomiske udvikling ved at skabe jobs, vækst og velstand, og – som det vigtigste – deres funktion er at bidrage til befolkningens kulturelle og sociale dannelse.

EU skal hjælpe sektoren på flere forskellige niveauer, og blandt andet fremme mobilitet for kunstnere og kunstværker og skabe de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for beskyttelse af intellektuelle ophavsrettigheder.

Derudover opfordrer Europa-Parlamentet i betænkningen til at indføre nye finansieringsinstrumenter, som er tilpasset de kulturelle og kreative industriers særlige behov. Det kunne fx være venturefonde og kortfristede mikrofinansieringsordninger, som gør det lettere at udvikle innovative projekter inden for den kulturelle og kreative sektor. EU’s strukturfonde kan også udnyttes bedre i forhold til at skabe vækst i de kulturelle og kreative industrier. Formålet med EU’s strukturfonde er at skabe økonomisk og social samhørighed i EU, dvs. formindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveau. EU’s strukturfonde består af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden.

Læs udkastet til betænkningen

Din kommentar til indlægget

Her kan du tilføje din kommentar til indlægget.


Din mail-adresse vil ikke blive vist på denne hjemmeside, offentliggjort eller
misbrugt på nogen måde.

Bemærk: dette felt er en robotfælde, og må IKKE udfyldes! Hvis du ser det, er der sket en fejl. Undlad venligst at indtaste noget her.

  • Central Denmark EU Office
  • Avenue de Tervuren 35
  • B-1040 Bruxelles
  • tel: +32 2 230 87 32
  • fax: +32 2 230 89 52
  • e-mail: info@centraldenmark.eu
Designed by mouseketeers <:3)-