Alkohol- og narkorelateret kriminalitet blandt unge skal forebygges
Perugia Kommune i Italien søger partnere til et projekt, der skal nedsætte kriminalitet i byområder ved at fokusere på ungdomskriminalitet forbundet med alkohol- og stofmisbrug.
Formål
Projektet har til formål at mindske kriminaliteten i byområder ved at forebygge den ungdomskriminalitet, der er forbundet med alkohol- og stofmisbrug. Fokus vil være at implementere innovative aktioner, der inddrager unge for at øge de unges opmærksomhed om emnet, og forebygge kriminelle handlinger, der bliver foretaget under indflydelsen af alkohol eller stoffer.
For at nedsætte brugen af alkohol og stoffer og nedsætte kriminelle handlinger, vil projektet fokusere på to aktiviteter:
- I samarbejde med lokale diskoteker, barer, butikker og ungdomsorganisationer arrangeres der aktiviteter og events, der skal byde de unge på alternative aktiviteter, og som skal skabe opmærksomhed omkring problemer forbundet med alkohol- og stofmisbrug.
- I samarbejde med lokale renovationsmyndigheder/virksomheder organiseres grupper af udsatte unge og stofmisbrugere, der skal indsamle farligt skrald (kanyler, flasker, glas etc.), således at deres opmærksomhed på misbrug øges, og så de får en ny indtægtskilde.
Partnere
Der søges en non-profit partner, der kan skabe et bredt samarbejde på området. Det kan være lokale myndigheder, politi, civilsamfundsorganisationer, ungdomsgrupper, socialarbejdere og NGO’er.
Tidsfrist
Henvendelse på partnersøgningen skal ske snarest muligt.
Deadline for indkaldelsen er den 24. februar 2012.
For yderligere information eller spørgsmål kontakt Central Denmark.

