Send sidePrint
31. januar 2012

Partnersøgning: Videreudvikling af succesfuldt demens-projekt om aktiviteter med ældre og små børn

Ladywell Dementia and Early Childhood Centres (London) søger partnere til projekter om fremme af ældres sundhed, helbred og sociale inklusion, ved at udvikle og bygge videre på et succesfuldt hollandsk projekt, hvor ældre med demens og andre kroniske lidelser, stimulerede deres kommunikationsevner og sundhedsfremme ved involvering i forskellige aktiviteter med børn i alderen 2-5 år. Projektet var en succes, både for de deltagende børn og ældre, da børnene fik oplevelsen af samvær med ældre gennem leg, og omvendt følte de ældre sig mindre isolerede, og fik muligheden for at lære fra sig.

Formål

  1. Analyse og undersøgelse af, hvilke daglige problemer ældre mennesker med kroniske sygdomme, som eksempelvis demens, står over for, og hvilke konsekvenser disse problemer medfører for de ældres livskvalitet og på samfundet generelt.
  2. Projektet, der har haft stor succes i Holland, skal videreføres til andre lande, samt en videreudvikling af projektet skal sættes i værk.
  3. Resultater af projektet skal videregives til henholdsvis nationale parlamenter og EU, til implementering.

Folkesundhedsprogrammet (The Health Programme)

Folkesundhedsprogrammet har til hensigt at

  1. Medvirke til at forbedre borgeres sundhed og sikkerhed.
  2. Fremme sundhed
  3. Generere viden om sundhed i Europa

Progress programmet

Formålet med EU's støtteprogram Progress er at sikre, at EU kan udføre sine kompetencer indenfor beskæftigelse og sociale forhold på en effektiv måde. Progress har to indkaldelser i foråret: ’aktiv og sund aldring’ og ’udveksling af best practices’. Disse er organisationen også interesserede i at deltage i.

Om organisationen

The Ladywell Dementia and Early Childhood Centres udøver daglig service til borgere med demens af forskellige grader. Formålet er at tilbyde stimulerende aktiviteter for brugerne.

Hvem kan søge?

 Ladywell Dementia and Early Childhood Centres søger organisationer, særligt universiteter, med interesse i at blive involveret i projektet.

Finansiering

Folkesundhedsprogrammet:
EU Kommissionen dækker op til 60 % af de samlede udgifter. Partnere skal derfor være i stand til at yde op til 40 % af deres individuelle budget.

Progress programmet:
Kommissionen dækker op til 80 % af de samlede udgifter. De resterende 20 % skal dækkes af de samlede partnere.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen for partnersøgning er den 10. februar 2012.

For yderligere oplysninger eller spørgsmål om projekterne, kontakt Central Denmark.

  • Central Denmark EU Office
  • Avenue de Tervuren 35
  • B-1040 Bruxelles
  • tel: +32 2 230 87 32
  • fax: +32 2 230 89 52
  • e-mail: info@centraldenmark.eu
Designed by mouseketeers <:3)-